TEATER
TABU
SCENE og TEKNISKE KRAV
Forestillingen kan spille alle steder, såvel små som store lokaler.
Varighed: ca. 60 min. (inklusive aftertalk)
Alder: 7. klasse og opefter (forestillingen fungerer også godt til voksne)
Antal: Max 3 klasser pr. forestilling (90 personer).
Pris: 13.000 kr. (+ moms og transport)
Mange kommunale og ikke kommunale skole og institutioner kan få betalt halvdelen af udgifterne til køb af forestillingen. Læs om du hører under ordningen - klik her.
Scenekrav: Bredde 4x5 m, højde 2,5 m
Instruktion: Mette Rønne
Medvirkende: Anni Bjørn, Thomas Biehl, Henriette Ulvbjerg
Ide: Anni Bjørn, Thomas Biehl
Tekst: Anni Bjørn, Thomas Biehl, Henriette Ulvbjerg
Scenografi: Sus Haugland
CVR-nr.: 40548661
Hvis I får lyst til at bestille eller høre mere om forestillingen, kan I henvende jer til: Skuespiller og instruktør i Teater Tabu Anni Bjørn. Mobil: 23294628, mail: info@teatertabu.dk
PR, FLYER, PLAKATER
Her kan du downloade flyers, plakater og se omtale af forestillingen.
PLAKAT:
PR: ANMELDELSE:
OM FORESTILLINGEN
Venter....en forestilling om sorg
HVORDANFORTÆLLER MAN SIN 15ÅRIGE DATTER, AT MAN SNART SKAL DØ AF KRÆFT?
Forestillingen følger Sofie på 15, der lever alene med sin mor, der har fået en dødelig kræftdiagnose. Vi ser hendes liv forandre sig, jo længere tid hun venter på sorgen. Livet udenfor går videre, men Sofies liv er gået i stå. Hun oplever vennerne være usikre på, hvordan de skal snakke med hende om hendes situation, og derfor trækker de sig langsomt. Sofie er en stor hjælp for sin mor, som hun har et godt forhold til, men det fylder rigtig meget i Sofies liv, at hun er så meget ovre i moderens op og nedture, og meget lidt ovre i sine egne følelser.
Heldigviser der mange lyspunkter, både i form af en lille romance, nogle skønnesituationer mellem mor og datter og så har hun et godt forhold til sin far, som bor et andet sted.
Teater Tabu tager favntag med livets tabuer. Første forestilling handlede om opvækst i misbrugshjem og denne forestilling handler om døden i den nære familie, især den død der lader vente på sig.
Af og til stopper skuespillerne midt i en scene, for at få en udveksling medpublikum om de situationer der spilles. Hvad kunne moderen sige her, hvad skriver Sofie i sin dagbog, hvordan kunne læreren tage fat om emnet i klassen etc.
Alle tre skuespillere har haft døden tæt på i deres eget liv.
PUBLIKUM / INTERAKTIV
Det interaktive element består i, at der er en "joker" i forestillingen, der snakker med tilskuerne/de unge undervejs.
"Hvordan kunne denne scene mellem forælder og barnet OGSÅ have set ud"? Derefter spilles scenen på en anden måde af skuespillerne. Der forekommer også stop/"frys" midt i en scene, hvor publikum spørges: "Hvad tror I rollen tænker lige nu?"
Efter forestillingen er der mulighed for en snak med de unge om stykket samt information om, hvor man kan henvende sig, hvis man kender til de problematikker vi tager op.
Anmeldelser
Vores første publikum til prøveforestillingen var tre 7. klasser fra Sankt Knuds skole. Efter følgende gav deres lærer dem følgende spørgsmål.
Her er elevernes anonymiserede svar:
Hvad fik du ud af at se forestillingen?:
At man skal værdsætte folk mens de stadig lever.
At uden at vide det kunne mine venner have det svært.
Jeg blev mere glad for min mor.
At man skal lære at snakke mere op barske ting og se hvad man selv har været igennem og man skal huske at sige det højt.
Jeg lærte lidt mere om de ting man ikke normalt snakker om. Fx hvor hårdt det kan være at have eller kender en der har kræft.
At men skal lære at snakke om sine følelser og at snakke mere til fx sine veninder om andre ting man ikke normalt gør fordi det kan være At din ven eller veninde relatere til det måske.
At det kan hjælpe at sige ens problemer højt.
Hvordan børn med syge forældre fx kunne se ud.
Jeg syntes det blev lettere at forstå folks situation når nogle tæt på dem har kræft.
Det jeg fik ud af forestillingen var at det kan være svært at have et familiemedlem der venter på at dø, og at man skal huske at sige ting der betyder noget for en til sine venner og de voksne.
Jeg fik en masse ud af den, forestillingen var både følsom som gjorde at man tænkte lidt mere over døden og så var Sofie virkelig relaterbar.
Jeg fik et indblik i hvordan børn og teenagere der har en mor der er syg eller en far som er syg har det.
Jeg fik ny viden om hvordan det kan være at stå i sådan en situation.
Det gav et indtryk af hvordan man kan have det når man ved at en fra ens familie snart går bort. Men det er meget forskelligt for person til person.
At man ikke skal se ned på en vis man ikke ved hvad der sker med dem.
At det tit kan være svært for folk som har familie som er syge at have nogen at tale med.
At man ikke altid ved hvad folk går igennem så i stedet for at blive sur på folk hvis de virker of så spørg om der er noget galt.
Man ved ikke altid hvad folk går igennem, man lærte også om hvordan en person med en forælder med kræft har det.
Forståelse for det der var flere små ting folk måske vil kunne relatere til fandt også ud af der var flere som kendte nogen der gik igennem det.
At man skal huske at nyde sin tid med sin familie.
Jeg fik et synspunkt som man nogen gange overseer. Giver en et godt indblik i at man sagtens kan se glad og frisk ud selvom man har det svært med visse ting.